Fakta udvider sortimentet
Niels Karstensen, som er den nye kædedirektør for Fakta, vil på langt sigt gøre Fakta til kundernes foretrukne dagligvarebutik.
Det drejer sig primært om, at sortimentet skal udvides, og at få ryddet op i butikkerne. Fakta i Holbæk kommer således til at udvide med omkring 500 nye varer. Det drejer sig i høj grad om varer som er for eksempel fair trade, laktosefri eller økologiske.
Samtidig sendes en stor rundspørge til 200.000 kunder, hvori de bliver spurgt om, hvad der kan forbedres.